Mange virksomheder ved godt, at kontormøblerne trænger til rensning. Det, de er mere usikre på, er, hvad en professionel rensning egentlig indebærer, hvad de kan forvente, og hvad de får ud af det.

En professionel rensning handler selvom om rensning af møblerne. Og fjernelse af pletter. Ydermere indeholder en professionel rensning også om møblernes materiale og tilstand. Opgaven skal vurderes, planlægges og rensemetoden skal tilpasses det enkelte møbel.

Her gennemgår vi, hvad professionel rensning af kontormøbler indebærer fra start til slut.

Inden rensningen – vurdering og planlægning

Vi starter altid med en vurdering af møblerne. Vi kigger på tekstiltype, belastningsniveau, pletter og generel tilstand. Det giver os et grundlag for at tilpasse rensemetoden og sætte realistiske forventninger til resultatet.

Vi ser samtidig på, om der er områder eller møbler, som kræver særlig behandling. Det kan eksempelvis være stole med kraftig tilsmudsning, ældre pletter eller møbler, der bliver brugt væsentligt mere end resten.

Opgaven planlægges i samarbejde med den ansvarlige hos virksomheden. Vi aftaler tidspunkt, adgangsforhold og rækkefølge, så rensningen kan gennemføres uden at forstyrre den daglige drift. Vi renser typisk efter klokken 16, tidligt om morgenen.

Ved større opgaver kan rensningen planlægges i etaper, så medarbejderne på forhånd ved, hvilke områder og møbler der er berørt. Det gør det lettere at gennemføre rensningen i en virksomhed, der samtidig skal fungere som normalt.

Selve rensningen – metode og proces

Vi renser kontormøbler med en skånsom kulsyremetode uden sæbe og farlige kemikalier. Vi bruger naturlige mikrober i vores rensevand.

Behandlingen tilpasses møblets materiale, tilstand og graden af tilsmudsning.

Processen for det enkelte møbel foregår typisk sådan:

  1. Pletter og skjolder behandles
    Svære pletter og skjolder behandles manuelt med håndkraft og pletfjerningsmiddel.
  2. Tekstilet renses
    Vi blæser varmt, kulsyreholdigt vand ind i tekstilet. Kulsyren er med til at løsne skidt og snavs.
  3. Møblet bearbejdes
    Vi afslutter med at moppe møblet af. Friktionen fjerner det sidste snavs.
  4. Møblet tørrer
    Møblet efterlades rent, og tekstilets farve og udtryk kan fremstå tydeligere igen.

Ved rensningen fjerner vi samtidig støv, pollen og allergener, der har samlet sig i tekstilet over tid. Det er partikler, som ellers bliver siddende i møblerne i de områder, hvor medarbejdere og andre opholder sig hver dag.

Møblerne skal ikke transporteres. Vi renser dem, hvor de står. Det betyder, at virksomheden undgår arbejdet med at pakke møblerne, transportere dem væk og efterfølgende få dem placeret igen. Rensningen foregår direkte hos jer og planlægges omkring den daglige drift.

Læs mere om vores rensemetode →

Stolerens til erhverv
Professionel rensning af kontorstole

Hvilke kontormøbler renser vi?

Vi udfører professionel rensning af de fleste typer polstrede kontormøbler:

  • kontorstole og arbejdsstole
  • mødestole og konferencestole
  • sofaer og loungemøbler i receptioner og fællesområder
  • kantinestole og barstole
  • polstrede bænke og ventemøbler
  • pods, telefonbokse og akustiske møbler
  • skærmvægge med polstring

Det kan både være enkelte møbler med synlige pletter og større mængder inventar, hvor hele kontoret, mødeområdet, kantinen eller fællesarealerne trænger til rensning.

Har I specialinventar eller møbler med kombinerede materialer, vurderer vi opgaven og rådgiver om den bedste løsning.

Er vi i tvivl om, hvordan et materiale reagerer på behandlingen, vurderer vi det, inden den samlede rensning går i gang.

Efter rensningen – hvad kan I forvente?

Tørretiden er tre til fire timer. Møblerne kan derfor som udgangspunkt tages i brug igen samme dag.

Resultatet afhænger af møblernes tilstand og tekstiltype. De fleste pletter forsvinder. Misfarvninger kan reduceres markant, og tekstilet kan genvinde mere af sit oprindelige udtryk.

Er møblerne blevet beskadiget eller belastet gennem længere tid, er vi ærlige om, hvad der er muligt.

Ikke alle pletter og misfarvninger kan fjernes fuldstændigt. Resultatet afhænger blandt andet af tekstiltypen, hvad der er blevet spildt, og hvor længe pletten har siddet. Derfor vurderer vi altid møblernes tilstand og forventningsafstemmer resultatet med jer.

Ved rensningen fjernes støv, pollen, allergener og andet snavs, som over tid har samlet sig i tekstilerne. Det betyder, at rensningen ikke kun handler om det, man kan se på møblets overflade, men også om det, der har samlet sig i tekstilet gennem den daglige brug.

Kundeudtalelse:

“Rensningen har gjort en tydelig forskel – både visuelt og i forhold til indeklimaet". Gamle pletter, som havde været der længe, er blevet fjernet, og lokalet fremstår i dag langt renere.

Samtidig er luften blevet mærkbart bedre, hvilket medarbejderne tydeligt kan mærke. Især har en kollega med allergi bemærket forskellen. Det har også haft den effekt, at mødelokalet nu igen bliver booket og brugt.”

Anders Langkilde, Bravida

Rensning er med til at forlænge møblernes levetid

Kontormøbler behøver ikke nødvendigvis at blive udskiftet, fordi tekstilet er blevet snavset, plettet eller har mistet noget af sit oprindelige udtryk.

Hvis møblet ellers fungerer og er i god stand, kan professionel rensning og løbende vedligeholdelse være med til at bevare møblet længere.

Det gælder især møbler af en kvalitet, hvor selve konstruktionen stadig har mange års levetid tilbage, men hvor tekstilet bærer præg af daglig brug.

Ved at vedligeholde møblerne løbende kan virksomheden få mere ud af det inventar, den allerede har investeret i, og samtidig udskyde behovet for at købe nyt.

Det er både relevant økonomisk og i arbejdet med at reducere forbruget af nye ressourcer.

Dokumentation og CO₂-beregning

Vi leverer en CO₂-beregning på alle opgaver med rensning af kontormøbler. Beregningen viser forskellen på at rense og bevare det eksisterende inventar frem for at udskifte det, og I får den med i tilbuddet.

Tallene kan bruges i arbejdet med virksomhedens rapportering om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) og dokumentation i forbindelse med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Professionel rensning af kontormøbler er ofte billigere end udskiftning, og med CO₂-beregningen kan vi synliggøre forskellen mellem at vedligeholde det eksisterende inventar og at udskifte det.

Det giver jer mulighed for allerede inden opgaven at se både den økonomiske og klimamæssige forskel mellem at vedligeholde de eksisterende møbler og at erstatte dem med nye.

Skal kontormøblerne renses én gang eller løbende?

For nogle virksomheder er en enkelt rensning tilstrækkelig. Andre har kontormøbler, der bliver brugt så meget, at løbende vedligeholdelse giver bedre mening.

Det gælder eksempelvis mødestole, kantinemøbler, loungemøbler og arbejdsstole, der bliver brugt af mange mennesker hver dag. Her kan regelmæssig rensning være med til at holde møblerne præsentable og forhindre, at snavs og pletter får lov til at samle sig gennem længere tid.

Vi kan derfor både hjælpe med enkeltstående rensning og planlagte vedligeholdelsesaftaler.

Har virksomheden flere lokationer, kan rensningen desuden koordineres på tværs af adresserne. På den måde kan vedligeholdelsen samles hos én leverandør og planlægges efter behovet på de enkelte lokationer.

Kom i gang

Ring eller skriv, og beskriv kort, hvad I har. Vi aftaler et besøg, vurderer møblernes tilstand og sender et konkret tilbud inklusive en CO₂-beregning.

Ved besøget kan vi samtidig vurdere, hvilke møbler der bør renses, om nogle områder kræver særlig behandling, og hvordan opgaven bedst planlægges i forhold til jeres medarbejdere og daglige drift.

Vi besvarer henvendelser inden for én hverdag.

Læs mere om møbelrens → eller kontakt os direkte →

Har du spørgsmål, eller har din virksomhed brug for hjælp til rens og vedligeholdelse af tæpper, møbler eller gardiner?
Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Send
Mange tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Grafik som symboliserer CarpetCare's renseservice